Velkommen til TrolleGems Aps hjemmeside
Hvem er vi
TrolleGems Aps er en familiedrevet virksomhed med 25 års erfaring i salg og tilvirkning af ædelsten. Vi kan levere mange typer ædelsten i utallige varianter af slibninger. Vi sælger umiddelbart fra vores righoldige lager eller vi producerer efter bestilling. I mange tilfælde opkøber TrolleGems Aps råmaterialet direkte fra minen og forarbejder det i samarbejde med vores stensliberier, enten i eget design, eller efter kundens ønske. Vi forhandler sten som rubin, safir, smaragd, diamant, turmalin, aquamarin, spinel, tanzanit, månesten, pink opal, ametyst, rosenkvarts, røgkvarts, crysopras, granat, lapis lazuli, turkis, koral og mange flere.
Vi glæder os til at høre din forespørgsel.
Hvem er Natascha Trolle
Siden jeg blev gemmolog fra Gem-A i London i 2010 har jeg undervist i ædelstensrelaterede emner på Guldsmedeskolen EUC, Handelsfagskolen i Skåde, KEA og Guldsmedeskolen i København. De sidste 10 år har jeg hvert år besøgt ædelstenskonferencer, hvor jeg altid deltager i praktiske workshops arrangeret af internationalt anerkendte eksperter. Dette har åbnet op for et globalt gemmologisk netværk hvor vi indbyrdes holder hinanden ajour .
Jeg synes det er meget spændende at fordybe mig i nye temaer og problematikker om de fabelagtige ædelsten som jeg omgiver mig med til daglig.